Et af tidens mest misbrugte udtryk er ordet evidens.
Når jeg til sundhedsbehandlere fortæller om bakteriebalancens betydning for vores helbred og hvad vi alle selv kan gøre af forskel, sker det ikke så sjældent at jeg bliver mødt med bemærkningen ”hvad er der så af evidens?” Spørgsmålet kommer typisk fra en, der ikke selv læser videnskabelige artikler, og en person der ikke har gjort sig klart hvad begrebet ”evidens” står for. Personen tror, at det betyder videnskabelig dokumenteret, og lad os så se på hvad det så i virkeligheden dækker.
Evidens er ikke et udtryk for, at der er gennemført klinisk dobbelt blind studier. Evidens kan nemlig lige så godt være en erfaringsbaseret systematisk optegnelse over handlinger/resultater.
Problemet med at diskutere begrebet evidens er at behandlersystemet har overtaget den farmaceutiske industris normer. Det vil sige, at man baserer al videnskabelig eftervisning på typisk såkaldte kohorte undersøgelser med placebo som kontrol. I al sin enkelthed har man opstillet forsøg, med to lige store, og ens sammensatte grupper, hvorpå man tester for eksempel et medicinalprodukt op imod et placeboprodukt, dvs. et ikke virksomt produkt (populært kaldet en kalktablet). Behandlerne og patienterne ved ikke, hvilket produkt der bliver givet og først, når forsøget er afsluttet bliver det afsløret, hvilke patienter, der fik placebo og hvilke der fik det testede farmaka. Dernæst sammenligner man de to grupper.
Er den farmaceutiske industri nu så videnskabeligt når det kommer til stykket? Tag et eksempel som blodtryksmedicin. Det er uden tvivl blevet testet på en gruppe patienter med forhøjet blodtryk som eneste problem (såkaldt idiopatisk hypertension). Her har det vist sig at være virksomt sammenlignet med kalktabletter.
Problemet er, at i virkelighedens verden er der ikke så mange patienter, der udelukkende har forhøjet blodtryk. I praksis møder lægerne oftere en patient, der har forhøjet blodtryk, er 20 kg overvægtig, har let parodontose, begyndende astma, gigtsmerter og begyndende hjerteproblemer. Der er ikke taget højde for alle de andre kliniske problemer patienten har.
Reelt set er blodtryksmedicinen derfor ikke blevet godkendt til en sådan blandingsbehandling – og det samme gælder den medicin patienten får for sin astma etc. Den røde tråd hos denne patient er inflammation, overvægt, parodontose, gigt , som alle er inflammatoriske lidelser og som vil forværre hinanden og sandsynligvis vil fremkalde astma og hjerteproblemer. Der er ikke videnskabelig dokumentation for at den testede medicin virker i tilfælde af mange forskellige diagnoser, men derfor benyttes medicinen alligevel på patienter med så mange forskellige diagnoser. Og selvfølgelig fordi, der er ikke er andre alternativer.
Patienten ville være bedre tjent med at få bugt med grundproblemet – det vil sige de inflammatoriske lidelser. Og her kommer man ikke uden om bakteriebalancen.
Husk det næste gang du som behandler misbruger ordet ”evidens” – eller du som patient hører det fra en behandler.