Skal vi skrælle, vaske og koge frugt og grønt før vi tør spise det?
Det gælder selvfølgelig ikke for økologiske fødevarer, men hvad med alt det andet? Det, der er sprøjtet…………
Jeg blev inspireret til at skrive dette indlæg, da jeg på FB læste et indlæg fra Danmarks Naturfredningsforening.
Først blev jeg glad over at se indlægget fra DN, men da jeg havde læst det, så var begejstringen ikke så stor. Selvom vi er på samme hold og DN kører en kampagne imod sprøjtegifte også på FB. Det glæder mig, at der kommer mere fokus på det her emne, men jeg synes indlægget kunne være meget mere skarpt og konkret.
Jeg mangler også en litteraturhenvisning. Når et studie refereres, omend overfladisk, så skal der være en kildeangivelse. I indlægget nævnes belgiske forskere, men der er ingen navne eller reference til den offentliggjorte artikel.
Overskriften er:
Kan du koge eller vaske din mad fri for gift?
Det er nok et spørgsmål de fleste af os kan svare på. NEJ selvfølgelig kan man ikke det.
Selvom vi kunne, er det så løsningen? NEJ selvfølgelig er det ikke det.
Allerede i starten af indlægget nævnes det, at man kun kan fjerne omkring 30 % af sprøjtegiftene ved at vaske frugt og grøntsager.
Bodil Hamborg Jensen fra DTU oplyser dog, at der er stor forskel på, hvor nemt det er at vaske de forskellige typer af sprøjtegifte af. Nogle er temmelig svære at fjerne.
En liste med de oplysninger ville være rigtig interessant.
Der er også stor forskel på, hvor let det er at vaske forskellige typer frugter eller grøntsager.
Jordbær er nævnt som en frugt, der er anderledes at vaske.
Friske usprøjtede jordbær fra haven
Så fortælles det, at man til gengæld kan få op til 60% af sprøjtegiftene væk ved at skrælle frugter og grønt. Her nævnes appelsiner og bananer. Frugter, som slet ikke dyrkes i Danmark.
Til sidst oplyses det så også, at kogning kan fjerne ca. 30 %.
Indlægget er meget mangelfuldt, da det slet ikke berører flere problematiske forhold:
Bær, som indeholder meget væske og egentlig ikke har en decideret skræl er i sagens natur svære at vaske rene for sprøjtgifte. De kan højst blive skyllet lidt, hvis man altså ikke vil have mos. Skrælles kan de heller ikke. Det rejser yderligere nogle spørgsmål, bl.a. hvor mange af jordbærafgrøderne, der sprøjtes, med hvad og hvordan man egentlig kan vaske bærrene tilstrækkeligt.
Man kan også fundere på om frugter med meget højt væskeindhold absorberer mere giftstof?
Salater og kål på den anden side har så stor en overflade, at det også må have indflydelse på, hvor meget gift, de indeholder pr. gram.
At nævne appelsiner og bananer som eksempler er ret unødigt, da de allerede bliver skrællet før man spiser dem. Hvad gør vi så med æbler og pærer, som nok udgør en temmelig stor del af det frugt der spises i Danmark? Skal de også skrælles?
Ja det må man antage efter at have læst indlægget.
Der bliver slet ikke taget stilling til, at de fleste vitaminer sidder i og lige under skrællen på frugten og man derved mister vigtige næringsstoffer, når frugten skrælles. Desuden ved man, at mange sprøjtegifte trænger ind igennem skrællen på frugt og grønt.
Kogning er endnu en metode, som ødelægger mange gavnlige indholdsstoffer. Det er heller ikke lige det, man drømmer om at gøre med sæsonens modne frugter. Værs’go’ og spis! Vi tager en gang kogt æblemos eller kogte kirsebær i sommervarmen på terrassen.
Til sidst skal det nævnes, at alle de gavnlige bakterier, som sidder på overfladen af usprøjtede frugter og grøntsager slet ikke forefindes, når der er benyttet sprøjtegifte.
Der offentliggøres konstant videnskabelige artikler, som støtter det faktum, at tarmens bakteriekultur har en afgørende betydning for vores helbred. Alligevel er der ikke meget fokus på netop den del af de varige skader, som er forårsaget af manglende gavnlige bakterier i vores fødevarer. Bakterier, som slet ikke findes på sprøjtet frugt og grønt.
For alle de, der går op i fermentering (gæring) af mad, så skal det understreges, at sprøjtede fødevarer ikke egner sig til fermentering. De mangler det vigtigste, nemlig mælkesyrebakterier på overfladen.
Der rejser sig langt flere spørgsmål efter at have læst DN’s indlæg end der leveres svar og jeg kunne ønske mig, at en organisation som DN med ressourcer og adgang til et stort datamateriale ville gå mere i dybden med emnet.
Jeg efterlyser data, som hvilke sprøjtegifte, der bruges i Danmark, hvordan de bliver vasket af?
Hvor meget sprøjtegift indeholder frugt og grønt dyrket i Danmark? Fordelt på fødevaregruppe.
Hvilken effekt sprøjtegiftene har på fødevarerne og på vores helbred?
Hvor stor en del trænger ind i fødevarerne igennem skræl/overflade?
Til sidst vil jeg opfordre til en mere bred debat, som ikke kun handler om lille Danmark. Vi er en del af EU, hvad enten vi vil det eller ej og det er på EU plan vi skal få det store gennembrud på det her område. Jeg hører og læser ofte, at Danmark bliver fremhævet som et særligt foregangsland i forbindelse med brugen af sprøjtegifte, økologisk landbrug, mad og lovgivning på disse områder. Det er en af de mange folkeløgne, som ikke holder vand. Der sker meget i andre EU lande og vi kunne få gavn af at arbejde sammen, så ville der måske komme hurtigere resultater på bordet.
En ting glæder mig dog overordentlig meget ved DN’s indlæg og det er opfordringen til at købe økologiske fødevarer. Den vil jeg bestemt gentage og støtte og blive en ”hellig” kartoffel.
God pinse
Lisbeth