Nu har vi skrevet om fermentering af hvidløg og som de af jer, der følger vores blog nok har bemærket, så går vi meget op i, at man skal bruge usprøjtede hvidløg til fermentering. Det er vigtigt, fordi sprøjtede hvidløg simpelthen ikke har naturlige bakterier på overfladen og derfor slet ikke kan fermentere.

Det er i sig selv foruroligende med den store brug af sprøjtemidler, men det er endnu mere skræmmende, at lande som Kina benytter methylbromid til desinfektion af hvidløg. Et meget giftigt stof, som i større koncentrationer resulterer i skader på åndedrætsorganerne og centralnervesystemet.

Methylbromid er op til 60 gange mere skadeligt end klor, og det benyttes sammen med urenset spildevand til at rense og blege kinesisk hvidløg.

Ikke alene er en god daglig dosis af de naturlige bakterier i maden vigtigt for vores helbred, men det er mindst ligeså vigtigt at undgå alle disse giftstoffer, som har så stor skadevirkning på vores organisme.

Tjek lige, hvor dine hvidløg kommer fra, før du sætter tænderne i dem.

God weekend og spis sundt

Jimmie og Lisbeth