Om Jimmie og Lisbeth og bloggen Bactibalance
Jimmie Kert og Lisbeth Rose er begge læger og bor i Provence. De tilstræber at være selvforsynende med grøntsager og æg. Alt i haven dyrkes økologisk. For at opnå den bedste balance ikke kun i kroppen, men også i haven, er der både plantet mange grøntsager, et stort udvalg af forskellige salattyper og blomster, som gavner hinanden.
Ved at vælge de rigtige planter til at stå sammen og de rigtige blomster, som holder skadeinsekter væk og tiltrækker gavnlige insekter har de skabt en have i balance. Det er præcist det samme, de forsøger at opnå i kroppen og de derfor igennem flere år har arbejdet engageret med fermenteret kost og probiotiske produkter.
Bloggens slogan og Titlen på vores bog: “Sund med dine gode bakterier”, er ikke en tilfældig titel, men derimod en konklusion på mange års arbejde med emnet og personlige erfaringer med vores eget helbred.
På vores blog ser vi på det samlede billede af påvirkninger på vores krops bakteriebalance. Vi skriver om de negative påvirkninger af vores helbred, men også om de muligheder, der er for at vende billedet og gå i en positiv retning. Vi beskriver fermenteringsprocesser og fortæller om de gamle metoder, som oprindeligt blev benyttet indenfor konservering af mad, ølbrygning, sojafremstilling, surmælksprodukter og meget mere.
Du vil også finde opskrifter med fermenterede produkter på siden, for Jimmie elsker at lave mad og eksperimentere i køkkenet. Lisbeth bidrager med grøntsager og andet godt fra haven.
Sammen arbejder vi med dette væsentlige emne, som vi kan se får større betydning for hver dag.
Vi har set, hvordan læger igennem tiderne har fokuseret meget på at dræbe bakterier, enten som forebyggende indsats ved hygiejnekontrol, eller med antibiotika. Det har også været en meget vigtig indsats og reddet mange menneskeliv. Nu ved vi imidlertid, at der lever 10 gange så mange bakterier i vores krop, som vi selv har celler. Det er alment anerkendt, at der er tale om en positiv symbiose. Vi har brug for dem og de har brug for os. Vi bliver derfor nødsaget til at forholde os til dette faktum, som læger/behandlere, men også som enkeltindivider.