Alle dyr og mennesker er afhængig af en god bakteriebalance. Hvis vi kigger på vores del af dyreriget, pattedyrene, så har bakterier over de sidste 65-70 millioner år, fundet favoritpartnere. Nogle lever i symbiose med rovdyr, nogle med planteædere, og andre med altædende pattedyr, som vi mennesker. Dyr og urmennesker har dagligt indtaget store mængder bakterier i naturen, det følger simpelthen med fødeindtagelse. I de sidste 10.000 år, har mennesket til gengæld perfektioneret landbrug og ikke længere været afhængig af jagt og samling. 

Vi har derefter udviklet metoder, hvor der var bakterier dagligt i vores mad. Alle folkeslag har anvendt forskellige former for fermentering til konservering af fødevarer. I vores del af verden, skal bare nævnes mælkeprodukter, ost, kød og fiskekonservering, grøntsags og frugtkonservering, øl, cider og meget andet. Alt har indeholdt aktive fermenteringsbakterier. Dertil kommer, at de rå friske grøntsager og frugter på overfladen indeholdt naturlige bakterier og det gør de stadigvæk, hvis de ikke er sprøjtede.

De sidste 65 til 70 år er det gået helt galt

Vi gør alt, hvad vi kan for at eliminere bakterier i vores omgivelser og tilsætter kemikalier til vores fødevarer for at dræbe bakterier. Vi sprøjter med herbicider, pesticider og meget andet. Vi giver dyr, vi skal spise antibiotika. Bakterierne kan vi som mennesker ikke udrydde, selvom vi gør et ihærdigt forsøg, og godt for det! De skal nok klare sig og overleve os. Vores levevis gør imidlertid, at den vigtige bakteriebalance i vores egen krop forrykkes, og så bliver vi syge.

Vores bakterier og deres betydning

Der skrives mere og mere om bakteriernes betydning for os. Det er med god grund, for det er på sin vis en af de helt store øjenåbnere indenfor medicinen. Bakterierne blev først beskrevet for ca. 150 år siden af blandt andet Luis Pasteur, som blev mest kendt for at beskrive pasteuriseringsprocessen, som i høj grad stadig anvendes den dag i dag. En proces, hvor man ved opvarmning dræber bakterier i for eksempel fødevarer.

Indtil for ganske nylig er bakterierne blevet opfattet som en konstant kilde til sygdom hos os, og vores husdyr for den sags skyld. Vi har gjort alt for at undgå dem, ja lige frem forsøgt at eliminere alle bakterier i vores omgivelser. Nu viser det sig, at jo mere vi forsøger at eliminere bakterierne, jo mere syge bliver vi og vi bliver mere følsomme for andre typer af mikrober.

Faktum er, at vi er dybt afhængige af de små encellede væsener. Vi ville ikke kunne overleve uden dem. Bakterierne lever i en symbiose med vores krop og sikrer, at vores immunsystem fungerer. Okay, nogle gange går det galt og vores immunsystem overreagerer på dem, så får vi inflammation eller måske endda en såkaldt autoimmun sygdom.

Vores immunsystem og dermed vores helbred er dybt afhængig af vores fremmede bakterier.

Der er op til ca. 1.500 forskellige bakteriestammer i tarmsystemet, fordelt over 8-9 meter tarm, mens der i mundhulen er op til 700 forskellige stammer fordelt over mindre end 20 cm. Biodiversiteten pr areal er altså omkring 25 gange højere i mundhulen, end i tarmen. Samtidig er de blivende tænder også den eneste del af vores krops overflade, der ikke konstant udskiftes. Det giver selvfølgelig nogle helt unikke nicheforhold for udvikling af biofilm. Netop grænsefladerne mellem de hårde og de bløde overflader, dvs. mellem tænderne og tandkødet, udgør et særligt problem. Munden er indgangsporten for alle næringsstoffer til vores krop, men også for vores bakterier, så det er oplagt, at mundhulen er yderst interessant. Derfor er det også vigtigt at se nærmere på mundhulen for at forstå den komplicerede sammenhæng, der er mellem det fremmede DNA og vores immunsystem og som i sidste ende afgør vores helbredstilstand.

Læs mere om mundhulen og dine bakterier i mit næste blogindlæg.