Havelivet marts 2017
Der skal mad på bordet og her hos os starter det med frøspiring og til det skal vi bruge en stor mængde god jord. Jorden får vi leveret og så blander vi enten med kompost fra haven eller med fåremøg.
Når jeg tænker på mad i den her sammenhæng, så er det selvfølgelig alle grøntsagerne jeg tænker på. Vi skal bruge store mængder, ikke kun til fermentering, men simpelthen også til at sikre os tilstrækkelig med kostfibre, det som man også kalder præbiotika. Præbiotika er vigtige for vores bakterietrivsel i tarmen. De gavnlige bakterier skal ernæres og det bliver de af de oligosakkarider og inulin, som er i en del grøntsager, frugt og fuldkorn.
Nu er det ikke kun kostfibrene vi interesserer os for, fytokemikalierne i grøntsager og krydderurter er mindst ligeså vigtige for et godt helbred.
Ikke alene glæder vi os til den gode smag af selvdyrkede grønsager og frugter, men vi glæder os også ved at vide, hvor meget sundhed de bibringer os.
Foråret er kommet til vores lille plet her og det ser vi tegn på overalt. Der er narcisser, hyacinther, primula, helleborum og violer alt sammen noget, der glæder før det helt store udbrud af blomster starter.
Primula denticulata alba
Mirabelletræerne blomstrer allerede nu og de tidlige blommesorter og kirsebærsorter er der med de første blomster.
Også køkkenhaven viser tegn på liv. På vores kanter starter det hele nu allerede i efteråret.
Vi gøder med fåremøg, som vi er taknemmelige over, at vi kan få fat i på vores kanter. Fårene går ude i naturen imellem vinmarker og andre afgrøder, hvor man vil undgå brug af herbicider (ukrudtsmidler ) og det giver os en vis garanti for, at der ikke er giftstoffer i det dyremøg vi får leveret. Der bliver lagt et tykt lag ud over alle vores højbede i efterår/forår afhængig af hvilken afgrøde vi skal have i det enkelte bed.
Flere grøntsager skal desuden i jorden om efteråret her hos os. Ærter og hestebønner hører til afgrøder, som vi skal have i jorden i november/december ellers risikerer vi, at det bliver for varmt og for tørt, før vi kan høste og så taber vi som regel hele høsten. Løg, porrer og visse salater kan vi også med fordel plante i efteråret.
Hestebønnerne er så småt kommet frem af halmen.
Nu er vejret her hos os ikke altid så mildt, som mange forestiller sig. Om vinteren kan vi godt få ned til minus 10 til 12 grader om natten og i januar dykkede temperaturen ned til minus 9 grader, dog kun en enkelt nat. December og januar har nu budt på rigtig mange frostnætter og derfor benytter vi os også af den beskyttelse man kan få fra halm og sammen med det fiberdug, hvis vejret bliver rigtig grimt. Halm er en af mine bedste havevenner. Det hjælper mig med at holde temperaturen oppe og beskytte små planter imod vejrets rasen, det holder jorden fugtig, skaber et vidunderligt miljø for mikroorganismer og holder ukrudt nede til en vis grad. I går morges vågnede vi til voldsomt uvejr, lyn og torden, som kørte i et væk over vores område og det bragte haglbyger med sig. Jeg havde det dårligt ved at tænke på mine små skrøbelige planter i køkkenhaven, men kom så i tanke om, at de alle var dækket af halm. En inspektion senere på dagen fik humøret op på fuld sol, for halmen havde beskyttet selv de små fine ærter, som fandt ly nede i det lune lag imellem halm og jord.
Selvom det er ude vi nyder væksten, synet og duften af de nye planter, så er der også meget, som begynder inde med forspiring……….mere om det senere.
God mandag
Jimmie og Lisbeth