Hvad har mælkesyrebakterier og bier til fælles?
Faktisk en hel del mere end de fleste forestiller sig. Forskerne, Alejandra Vásquez og Tobias Olofsson på universitet i Lund har fundet 13 forskellige typer mælkesyrebakterier i det, som man kalder honningmaven.
(Fakta: Hvad er honningmaven? se længere nede i teksten)
Biernes mælkesyrebakterier
Det er mælkesyrebakterier, som har betydningsfulde egenskaber, hvoriblandt nogle af de væsentlige er nævnt her:
- De modvirker de antibiotika resistente MRSA i laboratorieeksperimenter.
- De heler kroniske sår på heste.
- De beskytter imod kollaps af bikuber.
Foreløbige resultater med biernes mælkesyrebakterier også kaldet LAB.
Nogle af de indledende forsøg blev lavet på heste med sår, der ikke kunne hele uanset, hvad deres ejere havde prøvet af anden behandling. Sårene helede til gengæld, da de blev påført honning med indhold af de 13 mælkesyrebakteriestammer. Dernæst lavede man laboratorieforsøg med MRSA og konstaterede, at den gruppe af bakterier (LAB), som man havde fundet i honningmaven modvirkede de antibiotika resistente MRSA.
Oprindeligt danner bierne de beskyttende mælkesyrebakterier for at beskytte sig selv og bistadet. Ikke for at videregive de gode egenskaber biavlerens honning. Det er en sekundær effekt, som vi mennesker får gavn af.
Det har altid været en generel opfattelse, at honning er sundt og har særlige egenskaber. Det er måske ved at blive bevist nu.
De to svenske forskere har en teori om, at de 13 mælkesyrebakterier producerer den rette sammensætning af antibiotiske komponenter, som der er behov for ved et specifikt angreb på bistadet. Der eksisterer en symbiose imellem de 13 mælkesyrestammer, som forstærker deres forsvarsevner overfor andre skadelige bakterier og svampe. Det viser, hvor væsentligt det er med den rette sammensætning af mælkesyrebakterier. Biodiversiteten er af afgørende betydning. Det er også vigtig at forstå, hvordan sammensætningen af nektar vil variere efter biernes lokale forhold. Den omgivende flora vil betyde noget for nektarens sammensætning, og derfor få indflydelse på variationen af mælkesyrebakterierne. Derfor kan det ikke nytte noget, at vi tror vi kan kompensere for manglende honningbier i naturen ved at sætte bistader op i byområder med sparsom beplantning. Det vil aldrig give den høje kvalitet af nektar, som bierne har brug for. Villakvarterer med stedsegrønne planter, der tilfredsstiller arkitekternes ønske om arkitektoniske linjer er heller ikke biernes paradis. Der skal plantes flere “mormorblomster” og frugttræer samt vilde blomster, som vi husker dem fra barndommens landevejsgrøfter, hvis vi skal gøre noget godt for insekterne.
Der er diskussion om, hvorvidt den moderne honning produktion dræber de gavnlige mælkesyrebakterier og hvor vigtigt det er at benytte frisk honning, hvis man vil opnå den gavnlige effekt. Det er et emne, som er meget aktuelt med den stigende interesse for kostens indhold af mælkesyrebakterier. Mere om det senere i et andet indlæg…..
Vi anerkender biernes betydning for vores overlevelse på grund af den vigtige bestøvning af planterne. Måske får vi endnu mere respekt for de små insekters betydning, hvis det viser sig, at de kan forsyne os med mælkesyrebakterier, der kan erstatte visse antibiotika og hjælpe os med at bekæmpe resistente bakterier.Det er en af de egenskaber forskerne i Lund forsøger et eftervise.
Det kan ikke understreges nok, at vi skal gøre en langt større indsats for at bevare bierne og få dem til at trives og formere sig. Vi skal stoppe bidøden og vi kan passende starte med at få pesticiderne helt forbudt.
Læs de to studier om pesticidernes negative indvirkning på bierne.
I det anerkendte tidsskrift Science:
Penelope R. Whitehorn et al. Neonicotinoid Pesticide Reduces Bumble Bee Colony Growth and Queen Production af
Mickaël Henry et al. A Common Pesticide Decreases Foraging Success and Survival in Honey Bees
Nogle få fakta om bier:
Der går 8 kg honning til flyvebrændstof for, at en bi kan producere 1 kg honning til biavleren. Det kan man måske nemmere forstå, når man får at vide, at en honningbi har op til 200 vingeslag pr. sekund, kan flyve en distance på over 9km og har en topfart på 24 km i timen og den konstant arbejder.
Honningmaven hvad er det?
Honningmaven er ikke biens egentlig mave, men en beholder, som bien har og hvor den opbevarer den nektar, som den har indsamlet fra blomsterne, indtil den kommer retur til bistadet. Så snart nektaren er kommet i honningmaven, tilføres der enzymer fra bien. Det er enzymer, som bierne selv danner.
LAB er en engelsk forkortelse for lactic acid bacteria og betyder mælkesyrebakterier. I den her sammenhæng refereres der specifikt til biernes mælkesyrebakterier.
I international sammenhæng benyttes betegnelsen mikrobiota for den samlede sammensætning af mikrofloraen i f.eks. en honningmave.
For de, der ønsker at læse mere, kan vi anbefale:
Lunds University, News and press releases.
Lactic acid bacterial symbionts in honeybees Tobias C.Olofsson et al.
God bilæsning
Jimmie og Lisbeth