Har I fået bakterier på hjernen eller jord i hovedet?

Ja måske har vi det og med god grund, for det er nogle meget væsentlige emner for vores og andre levende organismers eksistens på jorden. Med andre ord, så kan vi godt leve med at blive drillet for vores passionerede engagement i det her emne.

Da vi først begyndte at interessere os for bakteriebalancen i vores føde og krop, så greb det om sig, fordi vi snart fandt ud af, at mange eksterne faktorer har en væsentlig betydning for netop bakteriebalancen. Først havde vi fokus på kroppen og det er helt åbenbart, at vi med en lægebaggrund fokuserede på netop den del af emnet. Senere har vi dog fundet ud af, at mennesket og bakteriebalancen i vores krop, blot er en lille del af det store billede.

Bakterierne har en afgørende betydning for vores liv på jorden

Der er ingen vej udenom det. Bakterierne har en afgørende betydning for vores liv på jorden og ikke kun i vores mad og vores krop, men omkring os og ikke mindst i den jord, som vi dyrker for at få føde på bordet. Når vi almindeligvis taler om bakterier i jorden, sker det ofte i forbindelse med køkkenhygiejne og det vigtige i at rengøre grøntsagerne ordentligt for jord, før vi bruger dem i maden. Det er et meget ensidigt syn på bakterier, som man har haft både på dette område, men ikke mindst på det medicinske felt, hvor man først i nyere tid har accepteret, at bakterierne har en væsentlig betydning for vores helbred.

Jordbakterier er altså ikke kun af det onde. De har en vigtig funktion i jorden, og du ville ikke undvære dem i din have, specielt ikke i køkkenhaven. Mikroberne i jorden er uundværlige, når det gælder om at genbruge næringsstoffer, hvoraf de vigtigste er kulstof, kvælstof, svovl og fosfor. Bakterierne udgør den største mængde af mikroberne og de er derfor den mest betydningsfulde mikroorganisme til sikring af en sund og frodig jord.  Selv vores havejord og landbrugsjord har altså en vigtig bakteriebalance og det sætter tingene lidt i perspektiv, når man tænker på, at der er i størrelsesordenen fra 100 millioner og op til en milliard bakterier i en teskefuld jord. Bakterierne lever i en tynd vandfilm omkring jordpartikler og planterødder. De er meget overfølsomme for forandringer i levebetingelser, fugtighed og tilstedeværelse af næringsstoffer, som har en afgørende betydning for deres overlevelse. Et stykke jord er stort set en kirkegård for døde bakterier og de overlevende har til gengæld en exceptionel evne til at formere sig, så snart de rette betingelser er til stede. Når betingelserne er optimale, kan bakterierne fordoble sig i antal indenfor 15 til 30 minutter.

Den vigtige kemiske transformation af kvælstof fra atmosfæren.

Der findes fire forskellige jordbakterier, som er kvælstofbindende, og omdanner N2fra atmosfæren, og kombinerer ilt med kvælstofmolekylet (N) og danner forbindelser som nitrit (NO2)og nitrat (NO3), som er det kvælstof planterne har brug for, eller kombinerer brintmolekylet (H) med kvælstof (N) og danner ammoniakforbindelserne NH3+og NH4+,som plantecellerne bruger til at danne aminosyrer og proteiner. 

De fire jordbakterier

Tre af de fire typer jordbakterier, lever frit i jorden og danner kvælstofforbindelser uden brug af værtsplante, de kaldes Azobacter, Azospirillum og Clostridium. Den sidste jordbakterie Rhizobium behøver en værtsplante, som kan forsyne den med kulstof (C) til brug for processen. Kulstofpartiklerne (C) kommer fra sukkerforbindelser, som planten danner.  

Planter, der fungerer som værtsplanter for bakterier.

Egnede værtsplanter er bønneplanter, alfalfa og kløver, der alle tilfører kvælstof til dit grøntsagsbed, når bakterierne hæfter sig på planternes rødder og igangsætter den kemiske proces.

Man kan se på sine bønneplanter, om denne proces finder sted

Når dine bønner har tjent sit formål, som velsmagende og sund grøntsag, så kan du glæde dig over, at de stadigvæk gør nytte i haven, da der dannes kvælstofforbindelser omkring rødderne på planterne. Du kan grave en plante op af jorden og tjekke, om der er små knuder omkring rødderne (noduli). Er der det, så har bakterierne fæstnet sig til plantens rødder, og forbedrer jordkvaliteten.

Sidste år var jeg så sikker på, at jeg ville finde tegn på tilstedeværelse af Rhizobium bakterier i mine højbede, for jeg havde købt en lastvogn god jord udefra og hældt det på højbedene, og de seneste par år har jeg desuden tilført min køkkenhave fåremøg og kompost. Jeg gøder selvfølgelig ikke bønnerne, men generelt set bliver der hele tiden gjort en del for at forbedre vores tunge lerjord. Min skuffelse var stor, da jeg slet ikke fandt små knuder omkring bønnernes rødder. Det har fået mig til at spekulere på, om den købte jord er fuld af bakteriedræbende kemikalierester. Det har jeg ikke mulighed for at tjekke, og desværre har jeg heller ikke fundet en leverandør af økologisk jord, så jeg kan sikre mig imod rester af kemikalieaffald i jorden.

Jo mere man går ned i litteraturen, som omhandler jordbakterier, desto mere forstår man, at det skal være slut med brug af kemikalier i landbruget og hos private forbrugere. Det er ikke kun insekter og fugle, der dør af de kemikalier, der findes i herbicider, pesticider og kunstgødning. Jordbakterierne forsvinder også, og dermed bliver vores jord forarmet og ufrugtbar. Vores fødevarer bliver endnu ringere end de allerede er og dertil kommer de endnu ukendte langtidseffekter, når vi forrykker balancen. 

Min have er i bedring

Min have er i bedring, ihvertfald er mine højbede det. Henover efteråret har jeg fyldt godt med kompost af egen produktion i et pænt lag på mine bede og derefter halm. De har ligget forholdsvis uberørt i nogle måneder og ukrudtet fik lov at vokse.

Man kan se de små knuder (noduli) på rødderne af kløverplanten

Det er ikke det store, der er kommet, men kløver var der en pæn mængde af, og det gjorde det lidt spændende, da de binder jordbakterien Rhizobium til sine rødder. I går fik vi luget et par bede og det blev en god dag. De kløverplanter vi gravede op, havde nemlig masser af små knuder på rødderne som tegn på bakteriernes tilstedeværelse. Glæden var stor og er det stadigvæk. Det skal nok blive en god sæson.

God arbejdslyst i haven

Lisbeth

Kilder:
Ohioline,
A Synthesis of the Effects of Pesticides on Microbial Persistence in Aquatic Ecosystems
Influence of triazole pesticides on tillage soil microbial populations and metabolic changes.