Den 30.11.1017 bidrager vi med en artikel i Politikens Sundhedstillæg, hvor vi skriver om mikrobiomet og med fokus på de skadelige påvirkninger kemikalierne har på vores mikrobiom.
Antibiotika’s skadelige påvirkninger på mikrobiomet.
Mikrobiomet er det samlede fremmede DNA materiale i vores krop, det betyder alt det DNA materiale, der er i de bakterier og svampe, der lever i sameksistens med dig.
Samspillet mellem mikrobiomet og vores immunsystem er afgørende for udviklingen af stort set alle kroniske sygdomme – dem vi tidligere kaldte ”livsstilssygdomme”, men også mange andre sygdomme som Alzheimers, depression etc.
Det starter allerede i fosterlivet
Når mikrobiomet er så væsentligt for mennesker, er det selvfølgelig afgørende at vide, hvordan det opstår.
I ni måneder lever og vokser fosteret i næsten sterile forhold sikkert og godt inde i moderens mave. Det nyfødte barn har sit første møde med bakterier i moderens fødselskanal, som er rig på mælkesyrebakterier. Disse mælkesyrebakterier koloniserer barnets mund- og mavetarmkanal. Det er starten på dannelsen af barnets mikrobiom.
Yderligere bakterier kommer til via modermælken og efterfølgende kommer der bakterier ind via fastere føde, omgivelserne og tæt samkvem med søskende, forældre, husdyr osv.
Hvad betyder arv og miljø i denne sammenhæng?
I virkeligheden sætter mikrobiomet de sidste 50 års diskussion om arv/miljø på spidsen. Man arver nogle genetiske forudsætninger for at få en vis sammensætning af bakterier og det behøver ikke lige at være dine forældres, det er nemlig et miks af forfædrenes, ligesom alle andre arvelige egenskaber.
Arven kan du ikke selv ændre på, men miljøet kan du delvist påvirke.
Desværre kan vi ikke selv styre alle de miljømæssige påvirkninger, såsom forurening, giftpåvirkninger, medicinrester, sprøjtemidler, tilsætningsstoffer osv.
Moderens valg
Du kan til gengæld som mor træffe mange valg, allerede under graviditeten, i forbindelse med fødslen og efterfølgende og dermed påvirke dit barns start på livet. Således ved man, at der er forskel på mikrobiomet hos et barn, der er født ved vaginal fødsel sammenlignet med børn, der er født ved kejsersnit. Det har ligeledes stor betydning, at moderen ammer, da modermælk indeholder væsentlige næringsstoffer og de gavnlige bakterier, som barnet har brug for. Desuden er livsstilen noget vi selv har indflydelse på.
Det lille nye spædbarn bliver simpelthen eksponeret for alle de bakterier, der er i de nærmeste omgivelser, dvs. primært fra forældre, søskende og husdyr.
Nu er der kommet ny viden om påvirkning af vores mikrobiom frem fra museforsøg. Man skal selvfølgelig se det i den sammenhæng, at det er museforsøg. Ikke desto mindre er den viden så interessant, at vi bør se nærmere på den.
Forsøget er udført af en gruppe forskere på NYU Langone Health (School of Medicine) i New York med professor Martin J.Blaser i spidsen. Afdelingen har fokus på bakterierne i det humane mikrobiom og har konstant igangværende videnskabelige studier indenfor dette felt. Læs mere om instituttets arbejde her.
Konklusionen af studiet var, at når gravide mus fik tilført et mikrobiom, der var blevet antibiotikapåvirket, betød det, at deres afkom fik en dårligere sammensætning af mikobiomet. Konkret blev forsøget udført på kunstige musestammer, der er designet til at være genetisk disponeret til colitis ulcerosa. Resultatet var, at museunger af de mødre, der havde et ”antibiotika-mikrobiom ” havde væsentlig større forekomst af colitis.
Det er skræmmende!
Vi ved, at for hver gang vi behandles med antibiotika gennem livet, så mindskes mikrobiomets diversitet. Det er jo en ganske logisk bivirkning af antibiotika. Vi ved bare ikke, hvor meget det betyder for udvikling af sygdomme senere i livet.
Men hvis en antibiotikabehandling i graviditeten kan have en påvirkning af ikke bare moderens mikrobiom, men også af det ufødte barns mikrobiom, så er det ny og meget væsentlig viden.
Kilde: Effect Of Single Early-In-Life Antibiotic Course On Microbial Community Structure And Susceptibility To DSS-Induced Colitis.
Ozkul, C; Ruiz, V; Battaglia, T; Cadwell, K; Blaser, M, Helicobacter. 2017 September; Conference:(30th):123.
Nu skal man selvfølgelig slå koldt vand i blodet, før man overfører disse konklusioner til mennesker, for det er som sagt kun museforsøg.
Det er dog resultater, som børe give anledning til reduktion af brugen af antibiotika og iværksættelse af yderligere undersøgelser. Før de undersøgelser foreligger bør forsigtighedsprincippet benyttes, så de nyfødte får den bedste start i livet.
Det sætter endnu mere fokus på et total stop for antibakterielle midler i enhver sammenhæng i fødevareindustrien.
Husk at 2/3 af al anvendelse af antibiotika sker i landbruget – ikke fordi dyrene er syge, men fordi det giver økonomiske fordele.
Af den sidste 1/3, der anvendes til menneskebehandling, kunne der også reduceres betydeligt på.
Vi er ikke modstandere af antibiotika, men det bør bruges med omtanke og kun til sygdomsbekæmpelse i de tilfælde, hvor det absolut er indikeret.
Jimmie og Lisbeth