Lyset er kommet tilbage og denne gang er det kommet for at blive. Vi har længe vidst, at man kunne dræbe bakterier med UV lys og i den sammenhæng vil jeg gerne have lov at fortælle lidt om Niels Finsen og hylde ham for det store arbejde han udrettede med lyset som redskab.
Hvad har Niels Finsen med den her blog at gøre spørger du nok dig selv. Bloggen hedder Baktibalance og det navn har vi valgt med omhu. Navnet dækker et felt, som vi finder meget væsentligt for vores sundhed, og nu mere end nogensinde. Det handler om bakteriepleje, bakteriekontrol og infektionsbekæmpelse.
De stigende udfordringer med antibiotikaresistens bør få os til at tænke innovativt og måske lære lidt af fortiden. Før penicillinet blev fundet måtte man ty til andre metoder for at bekæmpe infektioner og her kom lysbehandling bl.a. ind.
Det er i den sammenhæng vi kom til at tænke på den danske læge Niels Finsen, som lavede banebrydende forskning med lysbehandling af bakterieangreb. Finsen arbejdede især med lysbehandling af hudtuberkulose, Lupus, som det blev kaldt.
Helt tilbage i 1903 fik han som den første dansker en nobelpris, og det var i medicin, for det arbejder der kom til at få stor betydning for behandlingen af den skæmmende og meget invaliderende sygdom Lupus. I virkeligheden var Niels Finsen mest en praktiker og ikke så meget en typisk videnskabsmand. Da Niels Finsen fik sin Nobelpris i medicin og fysiologi, var et af kritikpunkterne, at Finsen’s arbejde ”ikke i tilstrækkelig grad repræsenterede teoretisk og akademisk videnskab”. Niels Finsen var til gengæld en god klinisk observatør og han havde fundet ud af sollysets betydning ved at iagtage dyr’s adfærd og søgen mod lyset. Han fik derfor den idé at sollyset havde en vigtig biologisk virkning. Al lægegerning drejer sig ikke kun om videnskabelig forskning og mængden af videnskabelige artikler der produceres, der er også brug for de dygtige klinikere. Finsen var en dygtig kliniker og det var hans kliniske observationer, der førte til den epokegørende opdagelse af lysets helbredende virkning på hudtuberkulose. Det fortjente anerkendelse og den fik han med nobelprisen. Finsen blev kun 43 år gammel og nåede derfor heller ikke at skrive ret mange videnskabelige artikler, før han døde af alvorlig sygdom.
Før Finsens opdagelse havde to engelske forskere Downes og Blunt i 1877 påvist, at sollyset kunne dræbe og hæmme udviklingen af sygdomsfremkaldende bakterier. Det viste sig, at det var de violette og ultraviolette lysstråler der var virksomme.
Finsen var tilsvarende overbevist om lysets helbredende virkning og udviklede en lampe, som dog senere blev erstattet af en kulbuelampe. De første lysterapibehandlinger foregik på Københavns Elektricitetsværk. Der var ikke andre muligheder for Finsen og han behandlede en af de ansatte, ingeniør Mogensen, som havde frygtelige problemer med uhelbredelige store sår på næsen. De overbevisende resultater fik fremtrædende Københavnere til at investere i et egentligt lysinstitut, som efter sin første start i en barak på Kommunehospitalets grund, i 1901 fik sit eget institut i en bygning opført på Østerbro. Finsens medicinske Lysinstitut blev opført på Strandboulevarden, lige for enden af Rosenvængets Allé, og det vakte voldsom furore på daværende tid. De landliggere, der nød Østerbro’s natur, fred og ro ville ikke have syge mennesker til at gå rundt i kvarteret.
Der blev gennemført mange behandlinger med Finsens lysterapi med stor succes.
Lysbehandlingen mistede sin betydning, da penicillinet blev opdaget i 1928 og tuberkulose blev siden behandlet med antibiotika. Det har så efterfølgende vist sine begrænsninger med resistensudvikling.
Da vi startede på medicinstudiet i slutningen af 1970’erne havde man den opfattelse, at tuberkulose (TB) var udryddet i den vestlige verden og der var altid lidt moro, når en af vores undervisere begyndte at gennemgå, hvordan man diagnosticerede TB. Nu er den triste virkelighed, at tuberkulose er blevet et problem igen og stadigvæk er sygdommen ikke bekæmpet. Resistensudviklingen for netop tuberkulose bakterierne er desværre ikke under kontrol. For år 2015 kunne WHO oplyse, at yderligere 480.000 mennesker med tuberkulose, er diagnosticeret med en resistens overfor de to vigtigste antibiotika i bekæmpelsen af tuberkulose.
Det er som med alle de infektiøse sygdomme altid tredjeverdens landene, som er hårdest ramt.
Nu skal man ikke tro, at det ikke kan ramme os i vores trygge del af verden. Vi rejser mere og mere til eksotiske rejsemål, hvor tuberkulose er udbredt. Bakterier og virus rejser med fly nu om dage.
Tuberkulose er en infektion, som spreder sig via luften. Luftbårne infektioner spreder sig nemt og da TB bakterierne kan forblive i luften i op til et par timer, er der stor risiko for smitte i uventilerede rum med mange mennesker samlet.
Det gælder bl.a. offentlig transport, lufthavne, elevatorer, flygtningecentre og lejre, og centre for hjemløse. De centre, hvor de fleste besøgende desuden har et dårligt helbred er især højrisiko områder. De berørte grupper er mere modtagelige for at få infektioner, som blandt andet tuberkulose.
Det har fået myndighederne i USA , England og Canada til at sætte UV lys op i lokalerne, fordi man har fundet, at det er egnet til at desinficere luften. Der er lavet retningslinjer for forebyggelse med bl.a. UV lys i lokaler, hvor man huser særligt udsatte grupper i begge lande.
Tuberkulosebakterierne er meget følsomme overfor UV lys og de dræbes, hvis de udsættes for tilstrækkeligt med lys i den rette bølgelængde. Det er ikke kun de hjemløse, der får gavn af UV lys. UVGI ( Ultraviolet Germicidal Irradiation ), som lamperne hedder bliver brugt i rentrumsproduktioner og laboratorier til at reducere kimtallet i luften.
UVGI har vist sig at være effektivt i bekæmpelse af de luftbårne bakterier, og udgør derfor en meget væsentlig del af de forebyggende foranstaltninger. Det er fortrinsvis benyttet som loftsbelysning og belysning af ventilationskanaler, steder hvor direkte belysning ikke kan skade mennesker.
Der forskes i muligheden af at bruge UVGI i bekæmpelse af MRSA. Det kan ikke gå hurtigt nok med at få de resultater frem.
Der arbejdes således meget med lys til bakteriebekæmpelse og især en kombinationsbehandling, fotodynamisk terapi, hvor lys indgår, er i rivende udvikling.
Vores næste indlæg kommer derfor netop til at handle om det emne.
Der er altså virkelig lys for enden af tunnelen
Jimmie og Lisbeth